For 1 år siden besluttede byrådet i Herning Kommune og bestyrelsen i Realdania hver at bevilge 150 millioner kr. til at realisere Fremtidens MCH. Nu er planerne så langt, at det konkrete arbejde kan begynde.
Kontakt
Yderligere oplysninger:
Herning Kommune
Borgmester
Lars Krarup
T: +45 2067 4103
MCH
Administrerende direktør
Georg Sørensen
T: +45 2140 0200
Realdania
Filantropidirektør
Anne Skovbro
T: +45 7011 6666
Til sammen har Herning Kommune og Realdania afsat 300 millioner kr. til udviklingen af MCH. Nu igangsættes 1. etape, den såkaldte River of Time og en forskønnelse af selve messecenter-området.
River of Time er en overdækket ”forbindelsesvej”, som skal skabe sammenhæng mellem messehallerne og Jyske Bank Boxen. Sideløbende med etableringen af River of Time vil området omkring Vardevej i Hernings sydlige del blive gjort mere visuelt attraktivt og indbydende.
- Messecenter Herning er i forvejen et dynamisk kraftcenter i regionen, og vi er glade for at kunne bidrage til det infrastrukturelle løft i og omkring messeområdet, så det under-støtter et moderne, dynamisk oplevelsessted med både de nuværende og kommende aktiviteter. Det handler bl.a. om at skabe en større helhedstænkning, som også vil understøtte MCH’s sammenhæng med de umiddelbare omgivelser samt forbindelsen til Herning By, siger filantropidirektør Anne Skovbro, Realdania.
NB! Jylland: Udbudslov 2016s nye krav og ændringer i tilbudsloven. Seminaret afholdes d. 14. april 2016.
Arbejdet med at udarbejde konkrete skitser går i gang i foråret, hvor opgaven sendes i udbud hos arkitekter og entreprenører.
Første del af River of Time ventes at være færdiggjort i starten af 2018 - altså i god tid forud for afviklingen af A-VM i ishockey i Jyske Bank Boxen i maj 2018. Dermed vil tilskuere og andre besøgende til det kæmpestore arrangement kunne se frem til en endnu bedre publikumsoplevelse.
Etapen er den del af det samlede projekt Fremtidens MCH, som Realdania har øremærket sin bevilling til. Byrådet har frigivet 50 millioner kr. af de bevilgede 150 millioner kommunale kr. til arbejdet med 1. etape.
NB! Jylland: Erhvervslejeloven - den nyeste udvikling. Seminaret afholdes d. 26. maj 2016.
- Det er en vigtig milepæl i arbejdet med at realisere det samlede projekt Fremtidens MCH, siger Herning Kommunes borgmester Lars Krarup.
- Messecentret har været en stærk motor for Hernings udvikling, og med igangsætningen af arbejdet med River of Time og forskønnelsen af området åbner der sig helt nye muligheder for MCH. I forvejen har messecenter-området jo udviklet sig eksplosivt de senere år med opførelsen af både fodboldstadion og Jyske Bank Boxen. Så det er i naturlig forlængelse af det, at vi nu tager dette initiativ, uddyber han.
Parallelt med realiseringen af 1. etape arbejdes der videre med det samlede projekt, herunder oplevelsesattraktionen TimeWorld, som er den naturlige etapeforlængelse af River of Time-projektet.