Mens udbuddet af ejerlejligheder i Københavns Kommune samlet set er steget med over 18 procent det seneste år, er udbuddet af 1- og 2-værelseslejligheder faldet med 5 procent. I flere bydele er udbuddet af de små lejligheder faldet med over 50 procent alene det seneste år.
Kontakt
Yderligere oplysninger:
Boligsiden.dk
Kommunikationsdirektør
Birgit C. Daetz
T: +45 2121 0284
De små og billige 1- og 2-værelseslejligheder forsvinder fra det københavnske boligmarked, viser ny opgørelse fra Boligsiden.dk. Udbuddet af små lejligheder falder hastigt i flere af Københavns bydele.
Det er især i Københavns ydre bydele som Valby, Sundbyvester og Grøndal, at udbuddet af små ejerlejligheder er mere end halveret. Mange andre bydele har dog også oplevet en nedgang, og i områder som Bispebjerg, Brønshøj og Vanløse er der også langt færre små lejligheder til salg nu end for 1 år siden.
NB! Byudvikling for 18 milliarder på Frederiksberg. Konferencen afholdes d. 17. januar 2017.
- De små lejligheder forsvinder fra markedet i de lidt billigere områder af København, og det kan blive en bombe under studieboligmarkedet, når det nye hold studerende starter efter sommerferien, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.
I andre områder er andelen af 1- og 2-værelseslejligheder steget markant det seneste år. I bydelene Frederiksholm, Ørestad, Frederiksberg C, Nord- og Sydhavn er udbuddet af 1- og 2-værelseslejligheder mere end fordoblet det seneste år.
Men det kommer ikke til at hjælpe de studerende ud af boligkrisen. I Nord- og Sydhavnen er udbuddet af små lejligheder steget fra henholdsvis 2 og 5 til 5 og 15 procent; en stor procentvis stigning, men ikke noget, der for alvor rykker ved antallet samlet set.
NB! Tagboliger i eksisterende ejendomme - planlægning og løsninger. Konferencen afholdes d. 10. november 2017.
- De lejligheder, der skyder op i disse områder, er nybyggede lejligheder, der koster flere millioner. I både Nordhavn og Ørestad koster den billigste lejlighed lige knap 2 millioner for cirka 50 kvm, og de fleste lejligheder koster langt mere. I Brønshøj og Valby kan man stadig få ejerlejligheder til under 1 million, men der bliver færre og færre af dem. Det er ikke kun fordi, priserne stiger, men fordi de små lejligheder simpelthen forsvinder fra markedet, siger Birgit Daetz.
Faldet i udbuddet af små ejerlejligheder skyldes ifølge Birgit Daetz primært den store efterspørgsel, og ikke at færre sætter deres lejlighed til salg.
- Der kommer rigtig mange nye ejerlejligheder til salg, men de bliver solgt hurtigt, og de korte salgstider er årsagen til, at udbuddet samlet set falder, siger Birgit Daetz.