Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere frakendte i oktober 2013 kendis-ejendomsmægler Mette Lykken og hendes mand, Tony Genschow Mortensen retten til at udøve ejendomsformidling. Derudover fik parret en bøde på 250.000 kr. Nu skal de i retten for groft underslæb.
Kontakt
Yderligere oplysninger:
Retten i Lyngby
T: +45 9968 4800
Mere end 200 tidligere kunder politianmeldte i 2012 kendis-ejendomsmægleren Mette Lykken og hendes mand for uretmæssigt at have tilbageholdt pengebeløb i millionklassen fra dem. Over for BT gav hun udtryk for, at det kom som en stor overraskelse.
- Jeg er da noget rystet over, at jeg er blevet politianmeldt. Når jeg tænker på, at vi har handlet 4.000 ejendomme og har haft 2-3 klagesager igennem de sidste 10-20 år, så er jeg overrasket. Jeg har kun hørt fra et fåtal igennem de sidste 10 år, at de har manglet deres penge. Og dem, der har klaget, har også fået deres penge igen, sagde hun dengang til avisen.
NB! Due Diligence - risikovurdering ved køb og salg af ejendom. Seminaret afholdes d. 7. marts 2017.
I 2011 gik hun sammen med sin mand Tony Genschow Mortensen konkurs med deres ejendomsmæglerkæden Mette Lykke Bolig, som bestod af 5 butikker i Københavnsområdet og 1 i Malmø. Parret blev samme år ekskluderet fra dansk ejendomsmæglerforening.
Nu har Nordsjællands Politi ligeledes rejst tiltale mod dem for underslæb af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens paragraf 278. Politiet har efterforsket sagen siden 2013, og den skal nu for Retten i Lyngby.