De 2 it-virksomheder WorkPoint og VestConsult er ved at vokse ud af deres nuværende domicil i Esbjerg. Home Erhverv Jylland Syd har været behjælpelige med at finde deres fremtidige lokaler med plads til yderligere vækst.
Kontakt
Yderligere oplysninger:
Home Erhverv Jylland Syd
T: +45 7020 6566
E: jyllandsyd@homeerhverv.dk
White House er i fuld gang med at blive opført af Claus Sørensen A/S på Esbjerg Brygge. Her har Home Erhverv Jylland Syd fundet en lejer til 1.000 kvm kontorlokaler.
- White House ligger i det nyudstykkede erhvervsområde med udsigt over indsejlingen til Esbjerg Havn. Vi har stået for udlejningen af de 1.000 kvm til WorkPoint og VestConsult, som er 2 succesfulde og hastigt voksende it-firmaer. I deres nye lejemål får de plads til yderligere vækst i de kommende år, siger direktør og indehaver Behrend Behrendsen, Home Erhverv Jylland Syd i Esbjerg.
NB! ESBJERG investerer 24 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 11. oktober 2016.
WorkPoint og VestConsult forventer at flytte ind i sommeren 2017, mens ejendommens 2 største lejere, Claus Sørensen A/S og advokatfirmaet Kirk Larsen & Ascanius, tager deres nye lokaler i brug omkring årsskiftet 2017/17.
- Det er noget af det allerbedste kontorbyggeri i Esbjerg, og vi viser med stolthed lokalerne frem, hvis andre virksomheder har behov for nye lokaler af meget høj kvalitet, siger Behrend Behrendsen.
Claus Sørensen A/S driver køle- og frysehuse, men selskabet råder også over 158 boliglejemål fordelt på 9 ejendomme i Esbjerg samt 40.000 kvm erhvervslejemål.