M. Goldschmidt Holding står bag planerne om et indkøbscenter på 32.500 m² på den såkaldte Møllebrogrund i Hillerød.
Kontakt
Henrik Lid Direktør, COO
M. Goldschmidt Holding A/S
Dir +45 33 63 09 20
Mob +45 24 88 44 51
Email: hl@mgh.dk
Allerede i midten af 2013 kan borgerne i Hillerød få et nyt indkøbscenter at shoppe i. Det skriver Allerødnyt.
M. Goldschmidt Holding ejer grunden, der ialt fylder 90.000kvm, og virksomheden forhandler i øjeblikket detaljer med Hillerød Kommune om opførelsen af storcentret, som skal tegnes af Schmidt Hammer Lassen.
ByensEjendom kortlagde d. 8. december 2010 på 10. årlige konference om udvikling og investeringer i Hillerød situationen for byens butikscentre. Her blev der bl.a. lagt vægt på , at Hillerøds retail-opland snart kommer til at konkurrere med mega-centre som Fields, der står til en udvidelse på 33.000kvm, og det stort anlagte Emporia i Malmø.
Hotel og boliger i 16-17 etager
Forslaget i Hillerød skal derfor fra starten tænke sig ind i store regionale konkurrencemarkeder og går på at opføre et center i to etager med plads til omtrent 39 butikker, herunder en dagligvarebutik på ca. 3.700 m²:
- Intentionen med centeret er, at det skal rumme butikker af en type, hvor folk normalt vil komme i bil eller med cykeltrailer, siger borgmester Kirsten Jensen.
Butikscentret er den første af tre etaper i et større byggeri, der omfatter en stor møbelforretning samt et hotel- og boligkompleks i 16-17 etager.