Fastighets AB Balder viser fortsat investeringslyst i København. Det svenske ejendomsselskab har købt Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums gamle lokaler for 80 millioner kr. med henblik på at omdanne dem til hotel.
Kontakt
Yderligere oplysninger:
Balder
T: 031-10 95 70
E: info@balder.se
I sommermånederne 2008 rømmede Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Niels Brocks Gade 1 og flyttede ind i Vilhelm Lauritzens bygningskompleks på Rosenørns Allé 22.
Nu har Balder så købt musikkonservatoriets gamle lokaler på Niels Brocks Gade. Ejendommen skal ombygges, og et nyt hotel forventes at stå klar med tilhørende restaurant i 1. halvår 2017. Svenske Nobis Group skal stå for driften af hotellet og restauranten.
NB! Erhvervslejeloven - nye lovændringer og retspraksis. Seminaret afholdes d. 22. oktober 2015.
Med købet viser Balder fortsat lyst til at investere i københavnerejendomme. I oktober 2014 investerede selskabet 470 millioner kr. i 2 boligblokke, som i foråret 2016 skal stå klar med 184 lejligheder på Havneholmen mellem Fisketorvet og havneløbet. Sælger var Skanska, som også stod for salget af et udviklingsprojekt på det østlige Amager med 430 lejligheder for 1,2 milliarder kr. til Balder.
Det svenske ejendomsselskab har inden for de sidste 3 år investeret 4 milliarder kr. i danske ejendomme.