Arp Hansen Hotel Group vil udvide sin portefølje af hoteller på Borgergade i København med et en 10.500 kvm ny hotelbygning, som bygges over og delvist i stedet for det eksisterende parkeringshus i Borgergade 13 og Adelgade 16.
Kontakt
Yderligere oplysninger:
Arp Hansen Hotel Group
T: + 45 8030 3045
Arp Hansen Hotel Group ønsker at etablere et nyt hotel i Borgergade, hvor et nuværende, privateejet parkeringshus er placeret. Arp Hansen har i forvejen Wakeup Copenhagen i Borgergade. Lavprishotellet åbnede i 2014.
- Hotellerne er velbesøgte og har en belægningsprocent på 80, hvilket svarer til fuld udlejning af værelserne. Det overordnede ønske er at bygge videre på de gode erfaringer med smukke, velbeliggende og forholdsvis billige hoteller i området. Hotellet vil løfte kvarteret arkitektonisk og styrke bylivet, idet der etableres restaurant i stueetagen mod Adelgade, lyder det i startredegørelsen.
Arp Hansen har hyret Kim Utzon Arkitekter, som også tegnede Wakeup Copenhagen i Borgergade, til at tegne det nye hotel.
NB! Hotellets udvikling 2017-2027. Seminaret afholdes d. 2. maj 2017.
Det nye projekt opføres på det eksisterende parkeringsdæk, og parkeringskælderen bevares. Bygningen mod Borgergade ændres ikke, men bygningen mod Adelgade rives ned for at give plads til en bygning med restaurant og hotelværelser. Den nuværende mur mod stien bevares i et vist omfang, men vil blive begrønnet.
Der vil være tale om et lavprishotel, som omfatter 10.484 kvm, hvilket er en forøgelse på 5.415 kvm i forhold til det nuværende parkeringshus.
Projektet ønskes opført med en højde på 20 meter, inklusive en penthouseetage, mod Adelgade. En bygning på matriklen, der forbinder bebyggelsen mod Adelgade og forhuset Borgergade 13, ønskes opført i op til 24 meter.