Rundt om i landet står 142.000 tomme boliger. Heldigvis bliver der færre af dem i takt med nedrivningspuljerne gør sit indhug. Men udfordringen er, at der i 26 kommuner i landets yderområder, er blevet flere efterladte boliger. Det viser en ny opgørelse fra Dansk Byggeri.
Kontakt
Maria Schougaard Berntsen
I perioden 2010-2016 er antallet af tomme boliger steget med 3.355 boliger i yderkommunerne, mens antallet på landsplan er faldet.
- Det er typisk de lidt mere velpolstrede kommuner, som så at sige har haft ”råd” og ressourcer til at benytte sig af de statslige puljer, som yder tilskud til nedrivning af tomme og forfaldne huse, fordi de kan leve op til kravet om, at kommunerne selv skal betale 30 procent af udgifterne til nedrivningen, siger økonomisk konsulent i Dansk Byggeri, Maria Schougaard Berntsen.
- Den slags krav rammer særligt kommunerne i yderområderne, som i forvejen har svært ved at få enderne i budgettet til at hænge sammen. De har flest tomme boliger og dermed størst behov for hjælp, men også sværest ved at finde penge til at gøre noget ved problemet.
I yderkommunerne er i gennemsnit 9,3 procent af husene tomme, mens det kun gælder for 3,6 procent og 4,5 procent i henholdsvis hovedstadsområdet og de resterende kommuner. Nogle af de tomme boliger, hvor der ikke er en fast beboer, er sommerhuse, men rundt regnet er en tredjedel af husene i så dårlig stand, at de bør rives ned.
- Hvis vi har at gøre med en mindre by i et yderområde med fx 3.000 huse, så betyder det, at cirka 270 af boligerne står tomme og forfalder.